Sunday, February 4, 2007

Den første uge i Hong Kong (del 3)

Intromøder...
Fredagen før semesterstart var det så tid til nogle intromøder... Et for alle udvekslingsstuderende (200) , som handlede om alt det generelle. Derefter var der så seperate møder for hver skole. Det vil sige et for business, et for science og et for engineering. Vi var kun omkring 20 udvekslingsstuderende på engineering og så kom der lige så mange fra Kina (også udvekslingsstuderende). Det sidste møde gik mest på om vi var meldt til vores kurser, hvor vi kunne henvende os, hvis der var nogle akademiske spørgsmål osv... Ved frokost var der så arrangeret noget kinesisk mad, som var meget speciel for mig, men igen, der skal nok komme et indslag om dette senere...
Endnu en rundtur...
Der gik rygter om at der på business skolen var arrangeret en bustur, så vi engineer mødte op for at få en bid af kagen... Turen gik til Stanley og The Peak. Stanley er en gammel britisk område, som har nogle få gamle bygninge, et marked og strande... Det er ganske enkelt her folk tager hen for at slappe af. Der er en meget sydlands stemning.

I det hele taget er den sydlige del af Hong Kong Island meget rig... Og dermed også Stanley. Meget dejligt område, men her er mest af alt en masse store villaer.

The Peak er derimod noget af et syn, specielt på en klar dag... Herfra (omkring 300 meter over Hong Kong) er der en vidunderlig udsigt ned over Hong Hong Central, med alle de høje skyskrabere. Dette sted er nok det mest fotograferede sted i Hong Kong.

Fra The Peak kan man tage Peak Tram som er en slags kabelvogn, der kører op og ned af bjerget. Denne har kørt siden 1888. Man ender så i selve Central, hvor alle de høje skyskarbere befinder sig.

Efter lige at være taget hjem til campus og få et bag gik det mod Lan Kwai Fong, som er stedet hvor der festes i weekender... En vidunderlig nat, hvor alle vi udvekslingsstuderende fik danset en masse og lært en masse andre mennesker at kende. Men det er ikke billigt at gå i byen her, men der er jo 7eleven på et hvert hjørne og de har altid åbent...

Søndagen gik med at ordne praktiske ting, som et studie octopuscard (adgangskort til Mass Transport Railsystem), gøre klar til de første kurser og vaske tøj... Så nu kunne skole-semesteret bare begynde...





No comments: